Et hold med plads til individuel tilpasning af yoga. Med fokus på at styrke og smidiggøre muskler og bindevæv samt løsne op i spændinger. Stemningen er en blanding af uhøjtidelig og fokuseret/meditativ.
Vi starter med en opvarmende sekvens for at gøre hovedet og kroppen klar til de stillinger, der kommer efter. Tempoet er roligt og byder på balanceudfordringer, herunder krigerstillingerne og andre stående stillinger. Der indgår stillinger, hvor vi sidder, dynamiske stillinger på alle fire, samt liggende stillinger. Alt sammen så du får styrket og smidiggjort de vigtige muskler. Vi bruger åndedrættet til at finde ro og løsne op i spændinger i hele kroppen.
De klassiske yogastillinger kombineret med nyere viden og fokus på åndedrættet har en gavnlig virkning på krop og sind. Formålet er at øge kroppens vitalitet og sundhed fysisk og mentalt.
Klassen sluttes af med ca. 10 minutters guidet Shavasana (afspænding).
Yoga handler ikke om, hvordan stillingerne ser ud, men hvordan de føles. Derfor guides opmærksomheden tilbage til kroppen. Det har den sideeffekt, at du kan opleve at få en pause fra tankerne og over tid øge din kropsbevidsthed.
Yoga er for mænd såvel som kvinder, nybegyndere som øvede, og alle slags kroppe kan være med. Du behøver ikke andre forudsætninger end dem, du allerede har.
Praktisk info: Medbring yogamåtte og et tæppe til at tage over dig i Shavasana. Har du yogabælte, yogablok eller andet, så medbring også det. Evt. vanddunk
Underviser: Lea Dalsgaard
Hold: 41242411