Powered by KultuNaut kultunaut icon

Oplev Greve

event image
event image
Fang Fortællingen: Den Lille Regn
Hvor: Greve Bibliotek, Portalen 2, Greve
Hvornår: Ons. d. 1. juli til ons. d. 28. oktober 2026, kl. 00-23.59.
Greve Bibliotek.

Gå på opdagelse i skoven med alle dyrene fra "Den Lille Regn".

I Den lille regn kan de mindste børn og deres voksne besøge et sødt og skønt univers, hvor de bliver budt velkommen til en blød og sanselig bakketop, hvor det kribler og krabler både inde og ude.

Børn i alderen 2-6 år og deres voksne kan servere vafler og hindbærbrus til vennerne i skoven, når de søger ly for regnens tunge dråber. Man kan blive myre, hare eller ræv og så er der gemmesteder, vandpytter og en masse små dyr og sager at finde under bladene i skovbunden.

Det vil i hele perioden også være muligt at farvelægge en ballon, et blad og en regndråbe, som I er velkomne til at tage med hjem eller udstille i biblioteksrummet.

Om udstillingen

Udstillingen er baseret på bogen Den lille regn af forfatter Birgitte Krogsbøll. Illustrator Lena Nicolajsen har lavet illustrationerne hertil og har også lavet skabelonerne til udstillingens elementer.

Udstillingen er udarbejdet i et samarbejde mellem illustrator Lena Nicolajsen, udstillingsdesignere Stine Illum og MADUKO ved Anna Gammelgaard, samt Hillerød Bibliotek.

Den er i dag en del af Fang Fortællingens samlede univers.

Det praktiske

Den Lille Regn er tilgængelig for alle børn og deres voksne i hele perioden. Hver dog opmærksom på, at den udvalgte formiddage er reserveret til institutionsbesøg. Dette vil fremgå på de enkelte dage med skiltning


Tilføj til huskeliste Send som Notifikation Vis på kort Rutevejledning