
Traditionen tro inviterer Greve Museum og Greve Harmoniorkester til midsommerkoncert i museets gård. Tenoren Thomas Koppel, som altid formår at skabe den helt rette stemning med sin optræden, vil igen i år medvirke som solist ved koncerten.
Musikken
Greve Harmoniorkester er et alsidigt harmoniorkester på ca. 40 musikere. Denne eftermiddag spiller de dygtige musikere melodier i den lettere genre, hvor publikum kan glæde sig til at opleve smuk sommerlig musik af danske og udenlandske komponister.
Koncerten begynder kl. 14 og varer cirka 1 - 1½ time.
Vejrguder
Vejrguderne er forhåbentlig på museets og musikernes side, men i tilfælde af regn vil det være nødvendigt at aflyse den udendørs koncert, da musikernes instrumenter ikke kan holde til det. Hold øje med museets hjemmeside, hvis der er tvivl om, hvorvidt koncerten kan gennemføres.
Praktiske oplysninger
Billetter til koncerten koster 100 kr. og skal købes på forhånd.
Det er muligt at købe vin, øl, vand, kaffe og kage før og efter koncerten.
Da der kan være rift om parkeringspladserne på denne dag, så opfordrer vi til, at man kommer i god tid - og gerne tager cyklen, hvis det er muligt