Det bliver en festlig koncert med muntre, dramatiske og meditative toner fra nær og fjern. Repertoiret spænder helt tilbage fra Charlie Chaplin over Disneys elskede klassikere til Ennio Morricone og ikke mindst John Williams, som blandt meget andet har skrevet musik til Indiana Jones, Harry Potter og Schindlers liste. Kom og nyd det store orgel i Johanneskirken blive foldet helt ud i årets første koncert. Aftenens solist er en særdeles aktiv koncertorganist med en omfattende international karriere - også som kammermusiker og akkompagnatør. Hun er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og debuterede fra solistklassen i 2013. Udover den danske koncertvirksomhed har hun spillet mere end 70 solokoncerter over hele Europa. Efter koncerten bydes på et glas i ottekanten