Powered by KultuNaut kultunaut icon

Oplev Greve

Arkiv: Overstået event
event image
event image
PåskeskÆG: Hyggelig påskefejring for hele familien
Hvor: Greve Museum, Bækgårdsvej 9, Greve
Hvornår: Søndag den 24. marts 2024, kl. 11:30.
Pris: Entré: 50 kr
Greve Museum.

På palmesøndag åbner Greve Museum dørene til en uforglemmelig dag med påskehygge og sjove aktiviteter, der vil glæde både små og store.

I påskeharens fodspor
Gå på opdagelse i museumshaven og find alle de skjulte påskeharer, der gemmer sig mellem de blomstrende forårsplanter. Så venter der måske en lille præmie.

Dyk ned i historiens påskefortællinger
Dyk ned i historiens påskefortællinger, når du træder ind i det gamle stuehus, og tag med på en særlig rundvisning om påske- og forårstraditioner. For hvordan dekorerede husmødrene påskeæggene i gamle dage? Og hvorfor blev synåle stukket i gæssenes vinger? Hør de spændende fortællinger om tro og overtro, der knytter sig til påsken i den gamle landbofamilies hjem.

Gækkebreve og påskeæg
I påskeværkstedet kan kreative sjæle klippe gækkebreve og farve hvide hønseæg med løgskaller og planter. Vær forberedt på at blive lidt beskidt, men det er det hele værd. Vi sørger for al materiale. Tag gerne jeres egne hårdkogte hvide hønseæg med, hvis I vil farve mange æg.

I museets bibliotek nørder vi broderi for de små med forårets farverige blomster.

I museumscaféen kan I i dagens anledning få en ægte påskeoplevelse til ganen med traditionelle påskeretter som nikålssuppe og skidne æg. Man kan også købe hjemmebagte boller, pølsehorn og kage.

Program
Kl. 11.30 og 12.30:

Børnerundvisning i det gamle stuehus

Kl. 11.30-15.00:

Find påskeharerne i museumshaven

Klip gækkebreve og farv hønseæg med løgskaller og planter

Brodér de fineste blomster i biblioteket

Kl. 11.00-16.00:

Køb frokost i museumscaféen

Pris
Alle børn over 3 år skal bruge et aktivitetskort, som koster 50 kr. pr. barn, for at deltage i aktiviteterne.

Voksne køber alm. entré til museet (60 kr.).

Billetter og aktivitetskort købes i billetsalget på dagen


Tilføj til huskeliste Send som Notifikation Vis på kort Rutevejledning