Powered by KultuNaut kultunaut icon

Oplev Greve

Arkiv: Overstået event
event image
event image
Særrundvisning: Opførelsen af Mosede Fort før og under 1. Verdenskrig
Hvor: Mosede Fort, Danmark 1914-18, Mosede Strandvej 87A, Greve
Hvornår: Onsdag den 10. april 2024, kl. 15:00.
Pris: Entré: 50 kr
Mosede Fort, Danmark 1914-18.

Gå med på udendørs rundvisning og få en fornemmelse af, hvordan Mosede Fort så ud, før det militære område blev til en strandpark.

Hør museumsinspektør og ph.d. Kristian Bruhn fortælle, hvorfor der blev anlagt et fort lige præcis ved Mosede strand i Greve. Det rekreative område ved Mosede Fort var fra 1912 til 1969 et militært område og gemmer på mange hemmeligheder og spændende historier. Vi skal se hele det militære anlæg, så medbring godt fodtøj.

Fortet hed oprindeligt Mosede Batteri og blev designet i årene inden, 1. Verdenskrig brød ud i sommeren 1914.

Måden at føre krig på har aldrig udviklet sig så hurtigt som i årene 1914-15-16. Det kan man faktisk se på Mosede Fort.

I efteråret 1914 blev kampene på Vestfronten til en fastlåst skyttegravskrig, og alle metoder blev taget i brug for at bryde igennem fjendens linjer. Den danske hær fulgte tæt udviklingen i krigen, og Ingeniørkorpset forsøgte at tilpasse byggeriet ved Mosede strand til den aktuelle trussel. Den militærteknologiske udvikling gik imidlertid så stærkt i netop de år, at fortets design blev lavet om så mange gange, at det i 1918 endte med at være et helt andet militært anlæg, end det oprindeligt var planen.

Entré
Voksne: 50 kr.

Årskortholdere / ledsager til årskortholdere: Gratis

Ønsker du at se museet samme dag, så kan du denne dag komme ind til særpris (90 kr), hvis du har billet til denne særrundvisning. Entrébilletten købes i billetsalget. Museet har denne dag åbent kl. 11-15.

Praktisk information
Tid: Onsdag den 10. april kl. 15-16.

Mødested: Vi mødes ved plancheudstillingen foran museets billetsalg

Rundvisningen tager ca. 60 minutter.

Rundvisningen henvender sig til voksne.

Hele turen foregår på fortets udearealer og egner sig ikke til dårligt gående. Vi tilråder praktisk fodtøj.

I tilfælde af heldagsregn aflyses arrangementet


Tilføj til huskeliste Send som Notifikation Vis på kort Rutevejledning